Videnskaben bag søvn – og fordelene ved at sove godt Aetas Protocols

Fordelene ved søvn

Vi ved alle, at det at få en god nattesøvn kan sikre, at vi har mere energi til den kommende dag og kan få os til føle os mindre trætte, men videnskabeligt set er der en del flere fordele ved at sove godt – herunder ikke at være gnaven.

Hukommelse: Søvn spiller en afgørende rolle i at konsolidere og organisere minder. Under søvn bearbejder og styrker hjernen nyerhvervet information, hvilket hjælper os med at forbedre både indlæring og hukommelse^{1Carskadon, M. A. (2011c). Sleep’s effects on cognition and learning in adolescence. In Progress in Brain Research (pp. 137–143). Elsevier BV.}.

Kognitiv funktion: En god nattesøvn har en positiv indflydelse på forskellige kognitive funktioner, herunder opmærksomhed, koncentration, problemløsning, kreativitet og beslutningstagen. Tilstrækkelig søvn giver hjernen optimale funktionsbetingelser og forbedrer den kognitive præstation.

Fysisk restitution: Søvn giver plads til fysisk restitution og foryngelse, da kroppen bruger denne tid til at reparere væv, styrke immunforsvaret, syntetisere hormoner og genopbygge energiniveauet. Tilstrækkelig søvn er derfor afgørende for at opretholde optimal fysisk sundhed.

Metabolisme: Tilstrækkelig søvn spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af et sundt stofskifte og en sund vægt. Søvnmangel er blevet forbundet med ubalancer i de hormoner, der regulerer appetitten, hvilket resulterer i øget sult, trang til usund mad og en øget risiko for fedme^{2Boyko, E. J., Seelig, A. D., Jacobson, I. G., Hooper, T. I., Smith, B., Smith, T. C., Crum-Cianflone, N. F., & Millennium Cohort Study Team (2013). Sleep characteristics, mental health, and diabetes risk: a prospective study of U.S. military service members in the Millennium Cohort Study. Diabetes care, 36(10), 3154–3161.}.

Kardiovaskulær sundhed: Sunde søvnmønstre er forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, herunder forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og slagtilfælde. Tilstrækkelig søvn bidrager til en sund hjertefunktion og støtter det kardiovaskulære system.

Mental sundhed og velvære: Søvn og mental sundhed er tæt forbundet, og tilstrækkelig søvn er afgørende for følelsesmæssigt velvære, godt humør og forebyggelse af psykiske lidelser som depression og angst. Omvendt kan søvnforstyrrelser bidrage til udvikling eller forværring af psykiske problemer^{3Kim, J., & Shin, J. (2017). 0244 A GOOD NIGHT SLEEP ENHANCES LIFE SATISFACTION: THE ROLE OF THE POSITIVITY OF RECALLED EXPERIENCES. Sleep, 40(suppl_1), A90–A90.}.

Samlet ydeevne og produktivitet: Tilstrækkelig søvn spiller en afgørende rolle for at opnå optimal ydeevne og produktivitet på tværs af forskellige livsområder, herunder arbejde, uddannelse og sport. Gode søvnvaner fører til øget fokus, opmærksomhed, årvågenhed og overordnet effektivitet i daglige aktiviteter.

Hvad sker der, når vi ikke får nok søvn?

Søvn styres af den cirkadiske rytme, som er en 24-timers cyklus, der regulerer tidspunktet for søvn og vågenhed. Det styres af en gruppe celler i hjernen kaldet ‘suprachiasmatic nucleus’ (SCN), som er følsomme over for lys og mørke.

Den menneskelige krops søvncyklus består af to hovedfaser: REM-søvn (rapid eye movement) og NREM-søvn (non-rapid eye movement). NREM-søvn inddeles yderligere i tre stadier: N1, N2 og N3, der adskiller sig markant i både muskelbevægelse, hjernebølgemønstre og øjenbevægelser. I løbet af natten gennemgår kroppen typisk 4 til 6 komplette søvncyklusser, hvor hver cyklus i gennemsnit varer cirka 90 minutter^{4Memar, P., & Faradji, F. (2018). A Novel Multi-Class EEG-Based Sleep Stage Classification System. IEEE Transactions on Neural Systems and Rehabilitation Engineering, 26(1), 84–95.}.

Cirka 75 % af vores søvn tilbringes i NREM-stadierne, med størstedelen i N2-stadiet^{5Malik, J., Lo, Y., & Wu, H. (2018). Sleep-wake classification via quantifying heart rate variability by convolutional neural network. Physiological Measurement, 39(8), 085004.}. En typisk nattesøvn består her af 4 til 5 søvncyklusser, hvor den første REM-periode er kort, og efterhånden som natten skrider frem, opstår der længere perioder med REM og mindre tid i dyb søvn (NREM).

Søvncyklussen er reguleret af neurotransmittere, der er kemikalier i hjernen, der spiller en vigtig rolle i reguleringen af søvn og vågenhed. To centrale neurotransmittere i denne regulering er serotonin og noradrenalin, der er med til at holde os vågne. Adenosin er en anden vigtig neurotransmitter, der hjælper os med både at falde i søvn og at sove.

Da vi bruger en tredjedel af vores liv på at sove, er forståelse af søvnfysiologi og lidelser en integreret del af den kliniske verden. Mangel på søvn kan påvirke hukommelse, kognitiv funktion og det generelle helbred negativt, hvilket øger risikoen for tilstande som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme^{6Labarca, G., Reyes, T., Jorquera, J., Dreyse, J., & Drake, L. E. (2018). CPAP in patients with obstructive sleep apnea and type 2 diabetes mellitus: Systematic review and meta-analysis. Clinical Respiratory Journal, 12(8), 2361–2368.}.

Søvnproblemer har negative konsekvenser for trivsel, daglig funktion og livskvalitet og er forbundet med hjertesygdomme, vægtøgning, inflammation, depression samt udløsning eller forværring af angst. Søvnløshed er en almindelig tilstand, der kendetegnes ved vanskeligheder med at falde i søvn eller forblive i søvnen, selv når der er tilstrækkelige mulighed for dette.