Toksiner og kemikalier gør skade på din krop hver eneste dag Aetas Protocols

Din to-go kaffekop, din stegepande og dit drikkevand kan skade dig

I de sidste 100 år er vores miljø blevet mere og mere forurenet, og hver dag udsættes vi for hundredvis af toksiner, hvilket har resulteret i større forgiftningsbyrder end nogensinde før. Når du sipper af din to-go kaffekop, steger mad på din trofaste teflonpande, eller blot tager en tår af det kølige drikkevand fra hanen, er du måske ikke klar over de potentielle sundhedsrisici, der kan gemme sig lige foran dig. Kemikalier og toksiner, der er integreret i materialerne omkring os, udgør en skjult fare, der har konsekvenser for vores helbred. Nogle af de mest almindelige kemikalier vi omgiver os med i hverdagen er de omtalte Perfluoroalkyl and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS), Bisphenol (BPA), parabener og ftalater, samt Methyl tert-butyl ether (MTBE) og Glyphosat. Grænserne for hvornår nogle af disse stoffer er skadelige for mennesker, er i mange år blevet undervurderet – måske endda underspillet, men i dag ved vi meget mere om hvor meget skade de kan medføre, selv ved meget lave niveauer. Det burde derfor også give stof til eftertanke, når det officielle institut for fødevaresikkerhed I Europa, EFSA, sætter nye niveauer op mod 20.000 gange lavere for BPA, uden at det får den store opmærksomhed i medierne.

Evighedskemikalier

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) har været en del af menneskers liv siden 1950’erne med egenskaber som modstandsdygtighed mod pletter, vandafvisning og non-stick overflader, men deres virkning på menneskers sundhed kan være alvorlige, da disse syntetiske kemikalier er kræftfremkaldende, hormonforstyrende og miljøforurenende stoffer.

Med deres robuste kulstof-fluor-bindinger udgør PFAS en af de mest stabile forbindelser inden for organisk kemi. Dette gør dem modstandsdygtige over for nedbrydning, både under brug og i miljømæssige sammenhænge. Deres evne til nemt at rejse lange afstande fra deres kilder øger deres udbredte tilstedeværelse i miljøet – i jord, vand, luft og fødevarer. PFAS frigives i miljøet gennem industrielle processer, samt gennem brug og bortskaffelse af produkter, der indeholder PFAS. Konsekvensen af dette er, at de kan ende i vores fødevarer. Hovedkilderne til ophobning af PFAS i kroppen er blandt andet grøntsager, men drikkevand er også en afgørende kilde. Nogle PFAS akkumuleres også i menneskekroppen gennem fisk og skaldyr, kød, æg, mælk og mejeriprodukter. Vi bliver udsat for dem hver dag i hjemmet, på vores arbejdsplads og gennem miljøet, f.eks. fra den mad, vi spiser, gennem drikkevand og ved brug af kosmetik, tøj og teflonpander.

Størstedelen af PFAS-forbindelser er persistent i miljøet, hvilket gør, at mennesker og andre levende organismer vil opleve stigende koncentrationer af PFAS i takt med, at forbindelserne fortsat frigives i miljøet. Selv hvis alle udledninger af PFAS ophørte i morgen, ville de fortsat være til stede i miljøet og hos mennesker i generationer, hvorfor kemikalierne også kaldes evighedskemikalier. De alvorlige sundhedseffekter af PFAS omfatter bl.a. kræft^{1Steenland, K., & Winquist, A. (2021). PFAS and cancer, a scoping review of the epidemiologic evidence. Environmental Research, 194, 110690.}, hormonelle og endokrine forstyrrelser^{2Mokra K. (2021). Endocrine Disruptor Potential of Short- and Long-Chain Perfluoroalkyl Substances (PFASs)-A Synthesis of Current Knowledge with Proposal of Molecular Mechanism. International journal of molecular sciences, 22(4), 2148.} og fosterskader ved graviditet^{3Szilagyi, J. T., Avula, V., & Fry, R. C. (2020). Perfluoroalkyl Substances (PFAS) and Their Effects on the Placenta, Pregnancy, and Child Development: a Potential Mechanistic Role for Placental Peroxisome Proliferator-Activated Receptors (PPARs). Current environmental health reports, 7(3), 222–230.}.

BPA – En af de mest producerede kemikalier på verdensplan

I løbet af de seneste to årtier er forståelsen af Bisphenol A (BPA)’s virkninger blevet betydeligt udvidet. Den store mængde af tilgængelig evidens er stærk, og konklusionen er utvetydig: selv små mængder BPA kan påvirke vores organer og er forbundet med en bred vifte af sygdomme. EFSA (European Food Safety Authority) har fastsat nye grænseværdier for Bisphenol A baseret på den seneste videnskabelige litteratur. Grænsen for sikkert indtag af Bisphenol A er fastsat til maksimalt 0,2 nanogram pr. kg kropsvægt pr. dag. Denne grænse er 20.000 gange lavere end den tidligere standard, der var på maksimalt 4 mikrogram pr. kg kropsvægt pr. dag^{4European Food Safety Authority. (2023). PLS: Re-evaluation of the risks to public health related to the presence of bisphenol A (BPA) in foodstuffs. European Food Safety Authority.}. Derudover har EFSA kigget på forskellige scenarier, som viser at både personer med et gennemsnitligt og et højt indtag af stoffet vil overskride den nye grænse væsentligt og dermed potentielt blive udsat for sundhedsrisici.

Disse sundhedsrisici inkluderer bl.a. kræft^{5,Khan, N. G., Correia, J., Adiga, D., Rai, P. S., Dsouza, H. S., Chakrabarty, S., & Kabekkodu, S. P. (2021). A comprehensive review on the carcinogenic potential of bisphenol A: clues and evidence. Environmental science and pollution research international, 28(16), 19643–19663.6Dumitrascu, M. C., Mareș, C., Petca, R., Sandru, F., Popescu, R., Mehedintu, C., & Petca, A. (2020). Carcinogenic effects of bisphenol A in breast and ovarian cancers (Review). Oncology Letters, 20(6), 1.}, forstyrrelser i immunsystemet^{7Xu, J., Huang, G., & Guo, T. L. (2016). Developmental Bisphenol A Exposure Modulates Immune-Related Diseases. Toxics, 4(4), 23.}, neurologiske problemer^{8Akash, M. S. H., Haq, M. E. U., Sharif, H., & Rehman, K. (2021). Bisphenol A and Neurological Disorders: From Exposure to Preventive Interventions. In Emerging contaminants and associated treatment technologies (pp. 185–200).} og fald i antallet af sædceller^{9Santiago, J., Silva, J. V., Santos, M. a. S., & Fardilha, M. (2021). Fighting Bisphenol A-Induced Male Infertility: The power of antioxidants. Antioxidants, 10(2), 289.} m.v. Derfor er det vigtigt at adressere den udbredte forekomst af skadelige kemikalier i vores hverdag, og mindske eksponering. Det er værd at bemærke, at BPA kun er én i rækken af forskellige bisphenoler. Andre som BPS, BPF og BPAF er blevet vurderet til at udvise lignende problematiske egenskaber. Så selvom noget er mærket som BPA-frit, er det ikke nødvendigvis frit for bisphenoler.

Kemikaliet findes i forskellige former som byggesten i plasttypen polycarbonat, som er klar, hård plast, der kan bruges i forskellige hverdagsprodukter, herunder vandflasker, legetøj, telefoner, flaskelåg og to-go kaffekopper, samt plastikbøtter og sutteflasker.

Ftalater

Ftalater udgør en gruppe syntetiske kemikalier, der findes i mange plastprodukter for at gøre plasten mere fleksibel, holdbar og formbar. Ftalater er også anvendt i en bred vifte af produkter, herunder kosmetik, parfumer, husholdningsprodukter, medicinsk udstyr og visse typer fødevareemballage. På grund af deres udbredte anvendelse findes ftalater næsten overalt i vores miljø. Selvom ftalater har været uundværlige i mange industrier på grund af deres tekniske egenskaber, er der i dag stor bekymring for deres skadelige virkninger på mennesker. Udsættelse for ftalater er kendt for at have negative påvirkninger på udviklingen, herunder øget prænatal dødelighed, nedsat vækst og fødselsvægt. Derudover har man fundet en sammenhæng mellem ftalater og tilstande som endometriose, nedsat testosteron, ADHD, type 2 diabetes og brystkræft^{10,Wang, Y., & Qian, H. (2021). Phthalates and Their Impacts on Human Health. Healthcare (Basel, Switzerland), 9(5), 603.11Eales, J., Bethel, A., Galloway, T. S., Hopkinson, P., Morrissey, K., Short, R. L., & Garside, R. (2022). Human health impacts of exposure to phthalate plasticizers: An overview of reviews. Environment International, 158, 106903.}.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle ftalater er ens, og nogle er blevet vurderet som mindre skadelige end andre. Tidligere blev nogle af de mest almindeligt anvendte ftalater, såsom DEHP (Di(2-ethylhexyl)ftalat), DBP (Dibutyl ftalat), DiBP (Diisobutyl ftalat) og BBP (Butyl benzyl ftalat), betragtet som skadelige for fostre og reproduktionskapaciteten, og de er nu forbudt i de fleste produktioner. Dog er der stadig mange andre ftalater på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer, som i dag stadig er tilladte i Danmark.

MTBE i benzin

MTBE, også kendt som Methyl tert-butyl ether, er en kemisk forbindelse, der tidligere blev brugt som tilsætningsstof i benzin for at forbedre dets oktantal og derved også mindske luftforurening. MTBE har vist sig at være sundhedsskadeligt. Hvis benzin, der indeholder MTBE, spilder eller lækker i jorden, kan MTBE nemt bevæge sig ned i grundvandet og forurene drikkevandskilder. Dette har ført til forurening af grundvand og vandkvalitet, og derfor er MTBE nu forbudt eller begrænset flere steder. MTBE bruges også i små mængder som et laboratorieopløsningsmiddel og til nogle medicinske anvendelser. MTBE er ikke officielt betegnet som et karcinogen stof endnu, men noget tyder på, at det er kræftfremkaldende.

Det mest anvendte og mest kontroversielle pesticid i verden

Glyphosat er en kemisk forbindelse og den aktive ingrediens i mange herbicider. Glyphosat blev først introduceret i 1974, kendt som Roundup, og er blevet et af de mest anvendte ukrudtsmidler i verden på grund af sin effektivitet og bredspektrede virkning.

Der har været betydelig bekymring og kontrovers om glyphosat i forhold til dets potentielle sundhedsskadelige virkninger. En af påstandene er, at glyphosat kan være kræftfremkaldende. I 2015 konkluderede Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker. Dette førte til bekymring og retssager mod producenterne af glyphosatbaserede herbicider. Bekymringer, som vi i dag ved, skal tages alvorligt. Derudover er glyphosat blevet undersøgt for dets rolle i forskellige sundhedsproblemer, herunder hormonforstyrrelser, forstyrrelser i immunsystemet og neurodegenerative sygdomme^{14Winstone, J. K., Pathak, K. V., Winslow, W., Piras, I. S., White, J. A., Sharma, R., Huentelman, M. J., Pirrotte, P., & Velazquez, R. (2022). Glyphosate infiltrates the brain and increases pro-inflammatory cytokine TNFα: implications for neurodegenerative disorders. Journal of Neuroinflammation, 19(1).}.

Det er en udfordring at finde studier om forbindelsen mellem glyphosat og dets skadelige virkninger på mennesker af flere årsager. En af de primære faktorer er industriens indflydelse på forskningen. Mange af studierne om glyphosat bliver enten finansieret direkte af firmaer, der producerer det, eller har tætte forbindelser til industrien. Dette skaber en potentiel interessekonflikt, hvor der er incitament til at fremstille resultaterne på en måde, der understøtter produktets sikkerhed. Resultater, der ikke er i overensstemmelse med ønskede resultater, kan blive skjult eller ikke offentliggjort (kaldet null-result), hvilket skaber en skæv fremstilling af den samlede videnskabelige litteratur. Dette betyder, at mange af de tilgængelige studier om glyphosat er præget af interessekonflikter og i høj grad mangel på gennemsigtighed.

Vi ved med sikkerhed, at pesticider er skadelige for mennesker, og langvarig eksponering kan medføre livstruende konsekvenser. I et studie har man gennemgået forskningslitteraturen om glyphosat og de biologiske processer, der er forbundet med kræft^{15Samsel, A., & Seneff, S. (2015). Glyphosate, pathways to modern diseases IV: cancer and related pathologies. Journal of Biological Physics and Chemistry, 15(3), 121–159.}. Man har fundet evidens for, at glyphosat bidrager til den stigende forekomst af forskellige typer kræft hos mennesker. Det konkluderes af forskerne, at den langstrakte 40-årige eksponering for glyphosat, som menneskeheden har været underlagt, kan betragtes som et levende laboratorium, hvor mennesker i realtid har tjent som forsøgsdyr, og hvor resultaterne præsenterer sig klare og alarmerende.

Udover de skadelige virkninger er der også betydelig opmærksomhed på glyphosats påvirkning af miljøet. Glyphosat kan forurene jord, vandløb og grundvand, hvilket kan have negative konsekvenser for økosystemer og dyr, der er afhængige af disse områder. Derudover har brugen af glyphosat også ført til udvikling af resistente ukrudtsarter, der er svære at bekæmpe. Dette har medført øget brug af glyphosat og andre herbicider, hvilket igen har endnu større miljømæssige konsekvenser.

For at undgå pesticider anbefales det at købe økologisk, da ikke-økologiske grøntsager og frugter bliver sprøjtet med pesticider som glyphosat, og derfor har et højt indhold af stoffet.