Solen – kilden til alt liv Aetas Protocols

Videnskaben bag soleksponering

Solens stråler, og dermed ultraviolet (UV) lys, er altafgørende for vores sundhed på mange forskellige niveauer. Når vi opholder os i solen, omdannes de UVB-stråler, vi udsættes for, til et forstadie-molekyle til vitamin D3. Dette molekyle transporteres derefter til leveren og nyrerne, hvor det gennemgår yderligere forarbejdning og bliver til den aktive form for vitamin D. Vitamin D regulerer vores calcium- og fosfatmetabolisme og styrker vores kropsvæv^{2Holick, M. F. (2007). Vitamin D deficiency. New England Journal of Medicine, 357 (3), 266-281}. Samtidig reagerer fotoreceptorer i vores øjne på UV-eksponeringen og påvirker reguleringen af vores indre ur.

Forskning i løbet af de sidste ti år har vist, at utilstrækkelig eksponering for sollys kan øge risikoen for bryst- og tarmkræft, forhøjet blodtryk, sklerose, hjerte-kar-sygdomme, Alzheimers, autisme, astma og type 1-diabetes^{3,University of Southampton. (2014, January 17). Here comes the sun to lower your blood pressure. Science Daily.4Alfredsson, L., Armstrong, B. K., Butterfield, D. A., Chowdhury, R., de Gruijl, F. R., Feelisch, M.,Garland, C. F., Hart, P. H., Hoel, D. G., Jacobsen, R., Lindqvist, P. G., Llewellyn, D. J., Tiemeier, H.,Weller, R. B., & Young, A. R. (2020). Insufficient Sun Exposure Has Become a Real Public Health Problem. International journal of environmental research and public health, 17(14), 5014.}. Andre studier viser, at sollys stimulerer produktionen af serotonin og nitrogenoxid i vores kroppe. Disse kemikalier beskytter vores kardiovaskulære system og har positive virkninger på vores libido (sexlyst) og humør^{5Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2013). Sunshine, serotonin, and skin: a partial explanation for seasonal patterns in psychopathology?. Innovations in clinical neuroscience, 10(7-8), 20–24.}.

En af årsagerne til, at sollys har en så betydningsfuld virkning på vores biologi er, at lys kan omdannes til elektriske signaler, der transmitteres gennem utallige biologiske passager i vores hjerne og krop. Faktisk kan lys ændre, hvordan vores cellers gener kommer til udtryk. Dette afhænger dog af lysets specifikke bølgelængde samt hvordan det absorberes eller reflekteres i cellen.

Hvad er bølgelængder, og hvad kan de?

Alt lys er en kilde til energi, uanset bølgelængde, og selvom vi ikke kan opfange alle bølgelængder med vores øjne, påvirker lys vores kroppe på forskellige måder. Nogle af disse virkninger kan være direkte, når lyset rammer vores hud, eller indirekte, når det sender signaler til andre organer i vores krop. Uanset hvad, starter det med, at lysets forskellige bølgelængder absorberes på den ene eller anden måde. Når vi udsættes for direkte lys, rammes vi både af korte og lange bølgelængder.

Forskellige bølgelængder af lys har forskellige effekter på kroppen^{6Andrew Huberman. (2022, April 18). Using Light (Sunlight, Blue Light & Red Light) to Optimize Health | Huberman Lab Podcast #68}. Lange bølgelængder, som f.eks infrarødt lys, kan påvirke huden og kroppen ved at ændre, hvordan celler og organer fungerer. Rødt lys med lange bølgelængder kan således øge blodcirkulationen, lindre smerter^{7Tsagkaris, C., Papazoglou, A. S., Eleftheriades, A., Tsakopoulos, S., Alexiou, A., Găman, M. A., & Moysidis, D. V. (2022). Infrared Radiation in the Management of Musculoskeletal Conditions and Chronic Pain: A Systematic Review. European journal of investigation in health, psychology and education, 12(3), 334–343.} og hjælpe mod søvnbesvær ved at frigive melatonin. Til sammenligning kan korte bølgelængder som UV- og blåt lys forbedre vores mentale ydeevne, herunder vores koncentration og opmærksomhed, og løfte vores humør ved at stimulere produktionen af serotonin^{8Alkozei, A., Dailey, N. S., Bajaj, S., Vanuk, J. R., Raikes, A. C., & Killgore, W. D. (2021). Exposure to Blue Wavelength Light Is Associated With Increases in Bidirectional Amygdala-DLPFC Connectivity at Rest. Frontiers in Neurology, 12.}. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at blåt lys også kan forstyrre vores søvncyklus, anstrenge vores øjne, forårsage hovedpine og øge risikoen for øjensygdomme som grå stær^{9Wong, N. A., & Bahmani, H. (2022). A review of the current state of research on artificial blue light safety as it applies to digital devices. Heliyon, 8(8), e10282.}.

For at minimere de negative effekter af blåt lys fra skærme, bør du reducere din eksponering for blåt lys i timerne omkring sengetid. Hvis du alligevel bruger skærme senere på aftenen, så husk at bruge briller med blålysfilter, også kaldet blue light briller.

Lys spiller en afgørende rolle i reguleringen af vores døgnrytme gennem påvirkning af hormonet melatonin^{10Blume, C., Garbazza, C., & Spitschan, M. (2019). Effects of light on human circadian rhythms, sleep and mood. Somnologie: Schlafforschung und Schlafmedizin = Somnology : sleep research and sleep medicine, 23(3), 147–156.}, der produceres i hjernen som reaktion på varmt lys og mørke. Hormonet virker ved at påvirke vores følelse af vågenhed eller træthed. Når fotoreceptorerne i øjnene udsættes for rødt lys, sender de signaler til din hjerne om at begynde frigivelsen af melatonin, hvilket får dig til at blive træt. Omvendt signalerer blåt lys til hjernen, at den skal stoppe frigivelsen af melatonin, hvilket får dig til at vågne. Det er derfor afgørende for din søvn, at du undgår blåt lys om aftenen.

På korte dage (om vinteren) vil frigivelsen af melatonin vare betydeligt længere, mens den vil være kortere på de lange dage (om sommeren). Derfor er det vigtigt at have en god og regelmæssig søvnrytme, da det regulerer din melatoninproduktion og søvncyklus.

Fordele ved soleksponering

1. Øger produktionen af vitamin D

Sollys er vores mest naturlige kilde til vitamin D, som er livsvigtig for vores sundhed. Vitamin D hjælper vores krop med at optage calcium og styrke vores knogler og immunsystem og endda reducere risikoen for sygdomme.

Da solen er vores primære kilde til vitamin D, kan manglende eksponering for sollys eller begrænset udendørs aktivitet have alvorlige konsekvenser for vores helbred, herunder øget risiko for knoglebrud, infektioner, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft og andre alvorlige degenerative sygdomme.

Selvom du tilbringer meget tid udendørs, kan du stadig risikere ikke at få tilstrækkeligt med vitamin D, især hvis du bor i lande med begrænset sollys, som f.eks Danmark. Derfor kan det være en god idé at måle sit vitaminniveau (via en blodprøve) og supplere med kost- og vitamintilskud, som kan forbedre immunforsvar, knogler og generel trivsel.

Den officielle anbefalede daglige dosis af vitamin D er 400-800 IE/dag, men det er ikke altid tilstrækkeligt for mange voksne – især i de nordlige lande^{11Pfiffner, M. M. S. & Examine.com. (2022, September 28). Vitamin D.}. Aetas anbefaler derfor 2.500 IE om dagen for mennesker, der bor på den nordlige halvkugle.

2. Forbedrer humøret og hjælper mod depression

Har du bemærket, hvordan dit humør bliver markant bedre, når solen skinner? Dette skyldes, at sollys har en dyb indvirkning på vores humør og vores mentale velvære. Eksponering for sollys stimulerer produktionen af serotonin, en neurotransmitter kendt som “lykkehormonet”, der hjælper med at regulere vores humør, søvnmønstre og appetit^{12Alfredsson, L., Armstrong, B. K., Butterfield, D. A., Chowdhury, R., de Gruijl, F. R., Feelisch, M., Garland, C. F., Hart, P. H., Hoel, D. G., Jacobsen, R., Lindqvist, P. G., Llewellyn, D. J., Tiemeier, H., Weller, R. B., & Young, A. R. (2020). Insufficient Sun Exposure Has Become a Real Public Health Problem. International journal of environmental research and public health, 17(14), 5014.}. Ved at få tilstrækkeligt sollys kan du lindre depressionssymptomer, reducere stress og forbedre din mentale sundhed.

3. Forbedrer søvnrytmen

En naturlig eksponering for sollys i løbet af dagen hjælper med at regulere vores indre biologiske ur, bedre kendt som den cirkadiske rytme. Denne synkronisering er afgørende for at opretholde sunde søvnmønstre. Eksponering for sollys om morgenen eller tidlig eftermiddag signalerer til kroppen, at det er dag, hvilket øger vågenhed og opmærksomhed. En velreguleret cirkadisk rytme forbedrer ikke kun kvaliteten og varigheden af vores søvn, men det har også en positiv indvirkning på vores kognitive funktion, øger vores produktivitet og giver os en følelse af velvære. Hvis du ønsker at lære mere om, hvordan du kan optimere din søvn, læs mere her.

4. Styrker immunforsvaret

Sollys har en positiv effekt på vores immunforsvar, og ny forskning tyder på, at moderat soleksponering kan forbedre funktionen af hvide blodlegemer, som spiller en afgørende rolle i at forsvare os mod infektioner og sygdomme. Derudover stimulerer vitamin D fra sollys produktionen af antimikrobielle peptider, som hjælper med at bekæmpe patogener^{13González Maglio, D. H., Paz, M. L., & Leoni, J. (2016). Sunlight Effects on Immune System: Is There Something Else in addition to UV-Induced Immunosuppression?. BioMed research international, 2016, 1934518.}.

5. Giver sundere hud

Mens overdreven soleksponering kan skade huden, kan moderat og ansvarlig udsættelse for sollys faktisk gavne den. Sollys hjælper således med at stimulere produktionen af det pigment, der giver vores hud farve og beskytter den mod skadelige UV-stråler: melanin. Derudover kan sollys hjælpe på psoriasis, eksem og acne^{5Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2013). Sunshine, serotonin, and skin: a partial explanation for seasonal patterns in psychopathology?. Innovations in clinical neuroscience, 10(7-8), 20–24.}. Det er dog vigtigt at finde en optimal balance ved altid at tage passende foranstaltninger i forhold til solbeskyttelse, så man undgår solskoldning og langtidsskader.