Helkrops MR-scanning: Er det dét værd?

Hvad er en MR-scanning?

En MR-scanning (magnetisk resonansskanning) er en af de mest anvendte typer af scanninger i sundhedsvæsenet. Men der er forskel på en MR-scanning og en helkrops MR-scanning.

En MR-scanning gør det muligt at visualisere forskellige strukturer i kroppen. Modsat en CT-scanning eller et røntgenbillede er du ved en MR-scanning ikke udsat for røntgenstråling, da scanneren fungerer ved hjælp af et magnetfelt og radiostråler. En MR-scanner bliver anvendt til at visualisere bl.a. demens, slagtilfælde, inflammation, kræft og muskelskade, og metoden er specifikt udviklet til at fokusere på ét sted på kroppen man forsøger at forstå yderligere.^{1Kim, S. J., & Kim, K. A. (2017). Safety issues and updates under MR environments. European Journal of Radiology, 89, 7–13.}

En helkrops MR-scanning er, som navnet angiver, en MR-scanning af hele kroppen. En sådan scanning vil tage omkring 60 minutter, hvor man skal ligge stille inde i MR-scanneren. Formålet med en helkrops MR-scanning er typisk forebyggende og bruges mest i det private til at opdage sygdomme og andre tilstande i kroppen på et tidligt stadie. Tanken er hermed, at man tidligere kan komme i behandling, hvis der bliver opdaget noget unormalt ved scanningen. Hvis der bliver fundet nogle positive fund, det vil sige fund som kunne tyde på sygdom, vil man oftest blive sendt videre til opfølgende undersøgelser for at afklare, om det er alvorligt eller ej.^{2,Winfield, J. M., Blackledge, M. D., Tunariu, N., Koh, D. M., & Messiou, C. (2021). Whole-body MRI: A practical guide for imaging patients with malignant bone disease. Clinical Radiology, 76, 715–727.}

Screening for kræft

Formålet med en helkrops MR-scanning er at lede efter unormale forhold i hele kroppen, hvilket i nogle tilfælde kan bidrage til tidlig diagnose af potentielt livstruende kræft eller andre sygdomme, hvorved man kan igangsætte effektiv behandling.

Der findes flere beretninger fra personer, som har haft gode oplevelser med at få lavet en helkrops MR-scanning. For eksempel fortalte den amerikanske tv-vært og skuespiller Maria Menounos, at hun blev diagnosticeret med en tumor i bugspytkirtlen som følge af en helkrops MR-scanning. Hvis denne tumor ikke var blevet opdaget tidligt, ville hun sandsynligvis ikke være blevet helbredt.^{3Camero, K. (n.d.). Do you need a full-body MRI scan? Probably not, experts say.} Marias historie er dog desværre et sjældent tilfælde. Når hele kroppen scannes, vil enhver afvigelse opdages, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel.

Fælles for alle typer scanninger (herunder MR og CT) er, at de udelukkende kan visualisere tilstande, som har manifesteret sig som cyster, tumorer mv. Dette betyder, at tidlige stadier og forstadier ikke kan detekteres via MR-scanning, især ikke ved en helkrops MR-scanning, som har lavere opløsning, da der er mindre tid til at tage samme antal billeder. Derfor er MR- og helkrops MR-scanninger ikke egnede til at screene for forstadier og tidlige stadier af kræft, som endnu ikke har udviklet sig til synlige tumorer. Andre former for screening, herunder blodmarkører og flydende biopsier (cfDNA og ctDNA), er langt mere effektive til dette.

Betydningen af helkrops MR-scanninger som en del af almindelige helbredstjek

Der er udført flere studier om betydningen af helkropsscanninger i den almindelige befolkning. I en retrospektiv analyse af 229 patienter (37-73 år), der blev screenet med helkrops MR-scanning som en del af deres almindelige helbredskontrol og kræftscreening, blev der påvist to tilfælde (0,8%) af ondartede fund. Derudover var der en høj forekomst af tilfældige fund (47%), såsom nyre- og levercyster samt andre forhold, som normalt ikke kræver aktiv behandling. Forskerne fandt desuden, at ældre patienter (≥52 år) havde signifikant flere læsioner per patient end de yngre (<52 år).^{4Lee, S. Y., Park, H. J., Kim, M. S., Rho, M. H., & Han, C. H. (2018). An initial experience with the use of whole body MRI for cancer screening and regular health checks. PLoS One, 13.}

I et andet studie med 2.500 patienter (21-88 år), der fik foretaget en helkrops MR-scanning, blev der fundet 9 tilfælde (0,4%), som krævede akut handling. 62 fund (5,9%) var af ondartet karakter, og 607 fund (57,7%) var uklare. Samlet set var 90% af de fundne abnormiteter uden veldefinerede diagnostiske og terapeutiske konsekvenser i henhold til eksisterende retningslinjer og anbefalinger, samt anatomiske forskelle mellem mennesker.^{5Hegenscheid, K., et al. (2013). Potentially relevant incidental findings on research whole-body MRI in the general adult population: Frequencies and management. European Radiology, 23, 816–826.}

I et review fra 2019, som så på 12 forskellige studier, der alle omhandlede brugen af helkrops MR-scanning i raske individer, blev der fremlagt rater for sande positive fund (0,9%-100%) og falsk positive fund (5,7%-72,4%). Dette viser en stor usikkerhed i anvendelsen af helkrops MR-scanninger. At et fund er falsk positivt betyder, at en person fejlagtigt får at vide, at de har en tilstand, som de ikke har.^{6Kwee, R. M., & Kwee, T. C. (2019). Whole-body MRI for preventive health screening: A systematic review of the literature. Journal of Magnetic Resonance Imaging, 50, 1489–1503.}

Ud fra litteraturen fremgår det generelt, at kun en lille andel af dem, der får foretaget en helkrops MR-scanning, faktisk bliver korrekt diagnosticeret tidligt. Det viser også, at der er en relativt stor sandsynlighed for at blive diagnosticeret med noget unormalt, som måske ikke er farligt eller kræver indgriben.

Helkrops MR-scanninger er unødvendige

Ifølge Matthew S. Davenport, MD, indeholder 15%-30% af billeddiagnostik hos voksne mindst ét tilfældigt fund. Disse små abnormaliteter i kroppen er ikke noget, der vil forårsage skade. Formålet med en helkrops MR-scanning er, som tidligere nævnt, netop at identificere alt, der er unormalt. Da vi alle er forskellige, vil de fleste have visse abnormaliteter i kroppen, og mange vil endda have små godartede tumorer, som ikke er skadelige eller kræver yderligere behandling. Når sådanne fund opdages ved en helkropsscanning, kan det imidlertid føre til unødvendige indgreb, som i sig selv medfører risici, såsom unødvendige operationer med risiko for postoperative komplikationer som infektioner eller andet. Dermed kan sådanne fund meget nemt føre til overdiagnosticering samt unødvendig bekymring og angst, og i værste fald lede til en forringet helbredstilstand.

Davenport siger selv: “Hvis du gik ind i scanningen og følte dig normal, men kom ud og så alle dine tilfældige fund som problemer, vil det ændre din opfattelse af dit helbred. Nu er dit syn på din livskvalitet ændret til noget negativt, når det måske ikke er tilfældet. Dette kan være meget stressende og angstfremkaldende for mange patienter.”^{7Davenport, M. S. (2023). Incidental findings and low-value care. American Journal of Roentgenology, 221, 117–123.}

Kræfttumorer er et eksempel på noget, man vil være opmærksom på ved en helkrops MR-scanning.

Der er også personer, som er arveligt disponerede for visse kræfttyper, eller dem, der allerede har multipelt myelom, prostatakræft, melanom og lignende tilstande, som kan have gavn af en MR-scanning. Her vil en MR-scanning fokuseret på specifikke områder dog være optimal, ikke en helkrops MR.

I langt de fleste tilfælde vil det ikke være gavnligt for raske personer at få foretaget en helkrops MR-scanning, da fordelene ikke opvejer ulemperne.

Dette bør du overveje, inden du køber en helkrops MR-scanning

1. Prisen: En helkrops MR-scanning i Danmark kan være dyr.
2. Formål: Overvej, hvad formålet med scanningen er. Er der specifikke indikationer, symptomer eller risikofaktorer, der berettiger en helkropsscanning?
3. Sundhedstilstand: Har du nogen eksisterende sundhedsproblemer eller tidligere diagnoser, der kan påvirke din beslutning om en scanning?
4. Alternativer: Er der alternative behandlinger eller screeninger, der egner sig bedre til det formål, du har med scanningen?
5. Følelsesmæssig påvirkning: Overvej, at der sandsynligvis vil blive fundet noget, som ikke er normalt, hvilket kan påvirke din opfattelse af din egen sundhed. Dette kan føre til unødvendig bekymring og angst.

Bør jeg få lavet en helkrops MR-scanning?

Svaret på dette spørgsmål er desværre ikke et simpelt ja eller nej. Som det fremgår af artiklen, er der delte meninger og erfaringer med effektiviteten og nødvendigheden af en helkrops MR-scanning. Som med så mange andre ting vil du altid kunne finde argumenter for og imod, og det er ikke anderledes, når det kommer til helkrops MR-scanninger.

Ud fra et objektivt synspunkt er der ikke noget stærkt argument for at få foretaget en helkrops MR-scanning, da sandsynligheden for at finde et sandt-positivt resultat, som vil være gavnligt at kende til, er meget lille. Det kan være let at blive vildledt af, at det er et dyrt teknologisk redskab og derfor tro, at det giver en fuldstændig vurdering af ens helbred. I de fleste tilfælde vil blodprøver og kvalificeret lægerådgivning være en bedre investering af dine penge.

Der, hvor en MR-scanning er værdifuld, er, når der er en indikation, eller rettere sagt, når man ved, hvad man leder efter. Så kan man fokusere på et mindre område, som bliver scannet med en tilstrækkelig høj opløsning. Sagt på en anden måde, skulle du ligge stille i en MR-scanner i op mod 8 timer for at opnå samme opløsning på hele kroppen som ved en normal MR-scanning.

I sidste ende er det kun dig, der kan træffe den endelige beslutning. Du skal mærke efter, om du er klar til potentielt at lære nye ting om din krop, som muligvis kan skabe bekymring, men samtidig kan det også give sindsro, hvis en sygdom bliver diagnosticeret tidligt.

Hos Aetas anbefaler vi i øjeblikket ikke helkrops MR-scanninger, medmindre der er en specifik indikation, for eksempel høj risiko for neurologisk sygdom. Her vil vi altid vælge en MR-protokol, som er specifikt indrettet og fokuseret på at diagnosticere det, vi leder efter – altså en normal MR og ikke en helkrops MR.

Billedgenkendelsesteknologi og AI udvikler sig hastigt, og derfor kan vores holdning til dette, som med mange andre ting, ændre sig. Men lige nu mener vi ikke, at MR AI-teknologien er tilstrækkelig udviklet til, at det er forsvarligt at anbefale helkrops MR-scanninger uden en egentlig indikation.

Hvordan kan jeg så blive screenet bredt og mest effektivt for kræft?

Svaret er, at det er individuelt og afhænger af, hvilken type kræft det drejer sig om, samt om der er familiær historik, livsstil m.v. Generelt findes der virkelig stærke data på en ny teknologi kaldet cfDNA eller flydende biopsier, hvor man ved hjælp af en ultrasensitiv DNA-analyse kan detektere mikroskopiske kræftmarkører. Der findes blandt andet en amerikansk test, der screener for 50 typer kræft med en simpel blodprøve og med relativt høj præcision. Da kræft er en af de sværeste sygdomme at diagnosticere, benyttes en kombination af blodprøver, fysiologiske undersøgelser, billeddiagnostik og speciallægevurdering.